Hvem?
Jeg er en ganske almindelig netizen ligesom dig.
Hvorfor?
Siden september 2020 har jeg forsøgt at engagere mig i at afvise misinformation på sider og profiler på den dansksprogede del af Facebook. Det har mest handlet om corona og det amerikanske præsidentvalg.
Kommentarer jeg skriver på opslag bliver jævnligt fjernet, og jeg bliver blokeret, og det synes jeg er trælst. På sociale medier kan brugere der ikke bryder sig om hvad andre folk poster som kommentar på deres indlæg, slette disse kommentarer, og endvidere blokere brugere fra at kommentere på deres side/profil yderligere. Det betyder at det er nemt fjerne folk der stiller kritiske spørgsmål til indholdet i deres opslag. Det er den mest simple opskrift på et ekkokammer.
Hvad?
Nogle gange vil jeg her, for at bevare den slettede del af samtalen, poste de kommentarer jeg laver på andres indhold på Facebook, som bliver slettet.
Andre gange vil jeg, her på matriklen, lave indlæg der sagligt og rationelt afviser teorier og betratninger, som folk kommer med på sociale medier.
Er det hele ikke ligemeget?
Jo, det er det vel egentlig.
Kontakt
Hvis du vil skrive til mig, kan du gøre det på staniol@tuta.io