Flemming Blicher, den lille kemiker

I et par¹ videoer² lagt på YouTube d. 23. maj demonstrerer formanden for Forfatningspartiet, Flemming Blicher, et omvendt osmosefilter som kan installeres hjemme, og sammenligner TDS (Total Dissolved Solids) målinger mellem forskellige typer vand. Osmosefiltre bruges til at filtrere vand med, og det er der såmænd ikke noget odiøst i. Flemming Blicher proklamerer, at hans postevand er mindre sundt end hans osmosefiltrerede vand, på baggrund af hans TDS-målinger.

Den anden video foregår hjemme hos hans partifælle Michael Kastis, hvor de laver en galvering (sic!) af henholdsvis filtreret vand fra et omvendt osmosefilter vs postevand. Kastis siger godt nok at han tror det hedder galvering, men at han ikke er helt sikker på hvad det hedder, eller hvad det er der sker. En lynhurtig søgning på internettet returnerer ingen resultater der passer med betegnelsen for en kemisk process. Der findes galvanisering, men det er vist noget man gør med zink. En seer påpeger i kommentarerne til videoen med Kastis, at det er et elektrolyseapparat, og ikke en "galvering" de laver.

I beskrivelsen til begge videoer bliver hjemmesiden oekovand.dk nævnt, som drives af bl.a. Flemming Dahl Sørensen. Oekovand.dk sælger komplette osmoseanlæg, og det er ifølge videoerne et sådant både Blicher og Kastis har installeret.

Gammelt vand på nye filtre

TDS-målinger af drikkevand fortæller dog intet om hvor sundt eller usundt vandet er, men måler derimod koncentrationen af opløste salte og mineraler i vandet. Den fortæller intet om hvilke stoffer der er tale om. Mineralvand kan f.eks. have højere ppm³-værdier end postevand, fordi det har en højere koncentration af naturlige salte og mineraler (deraf navnet). Mineralvand fra Pellegrino har typisk en ppm værdi omkring 1000⁴. Så vidt jeg har kunnet læse mig til, bl.a. på wikipedia⁵, så ligger postevand typisk på op til 700ppm TDS. For at kunne sige noget om hvorvidt 700ppm er farligt, skal man undersøge hvilke stoffer der rent faktisk er i vandet.

Postevand indeholder naturlige salte og mineraler (som optages af vandet når det filtreres igennem jorden til et grundvandsmagasin), og det kan også indeholde alt muligt andet (partikler fra dine rør, partikler fra vandværket i forbindelse med rensning af vandet, og ja, også partikler der er dårligt for helbredet), men det kan du ikke bruge et TDS instrument til at måle. TDS måler kun koncentrationen af opløste stoffer.
Hvad de egentlig foretager sig med vandet i begge videoer er en elektrolyse af de to væsker. Wikipedia-artiklen forklarer det langt bedre end jeg kan, og elektrolyse kan jeg huske fra mine fysiktimer i folkeskolen. Det ser ud til at elektrolyse af vand stadig betragtes som pensum.

Når Blicher og Kastis i den anden video viser hvordan postevandet, som følge af elektrolysen, bliver omdannet til et glas misfarvet vand med noget klamt snask på overfladen, så beviser de egentlig blot at katoden og anoden på elektrolyseapparatet udveklser ioner gennem vandet. Denne reaktion nedbryder over tid især anoden, så størstedelen af det de kan se i postevandsglasset er faktisk som følge af at anoden bliver opløst og udfældet i vandet. I glasset med filtreret vand er reaktionen langt mindre, fordi størstedelen af partiklerne, inkl. naturlige salte og mineraler der gør vand mere ledende, er filtreret fra af osmosefiltret. Hvis der er lav koncentration af partikler i vandet, så kan katoden og anoden ikke udveksle ioner med samme hastighed. Denne 2-minutters YT-video illustrerer det fremragende.

Det endelige resultat af det lille forsøg Blicher og Kastis udfører, fremlægges som værende endegyldigt bevis på, at postevand dårligt, filtervand godt. Men det er et billigt uvidenskabeligt trick, som vandfilterselskaber har benyttet sig af i årevis, som salgsgimmick for at sælge osmosefiltre til private. Her er for eksempel et blogindlæg fra 2009 (ja, 12 år gammelt) som river demonstrationen i stykker. Den er god, og tager både fat i metoden med TDS målinger samt hvad elektrolyseinstrumentet egentlig gør. For 4 år siden lavede programmet "Marketplace" fra canadiske CBC en undersøgelse og afsløring af metoderne (22mins YT-video) som disse vandfilterselskaber gør brug af, hvilket omfatter den samme metode med en elektrolyse, som Blicher og Kastis gør brug af.

Ja, drikkevand kan være forurenet, men du kan ikke afgøre om det er forurenet ved at tage en TDS-måling af det, og dernæst udsætte det for elektrolyse. Det er en uvidenskabelig metode som kvaksalvere gør brug af, for at sælge deres varer.