wtf er Claus Spenster?

I et forsøg på at finde ud af lidt mere om hvem Carl Henrik Rørbeck (aka Clement Harbinger Bane) er, faldt jeg over en person hvis navn jeg ikke tidligere har lagt mærke til. Claus Spenster. Jeg var overrasket over at finde Mads Palsvig blandt hans samarbejdspartnere. Her er lidt forholdsvist rodede noter.

Jeg stødte på navnet i en videoanmeldelse af Rørbecks bog - Mordet på Demokratiet - som er udgivet under navnet Clement Harbinger Bane. Videoen er lavet af dkdox.tv, og kan også findes embedded på deres hjemmeside. Anmeldelsen er skrevet af chaos navigator og bliver læst af Claus Spenster (som jeg forstår det). Forsvindende få ting at finde om Claus Spenster online (og tyder på at være et pseudonym). Personen omtales i en blogpost fra 2017 som:

[...] Danmarks skarpeste Opensource geopolitiske kommentator, Claus Spenster.

Jeg ved ikke hvad Opensource geopolitisk kommentator omfatter. Men jeg tænker at hvis man har den titel, så ville man også kunne finde lidt mere omtale på internettet. Det lader ikke til at være tilfældet.

Han nævnes sammen med Palsvig på tidtilfred.nu, samt nedersteetage.dk. Sidstnævnte lader til at være administreret af en der kalder sig Marco Hanuman. Det er muligvis hans linkedin-profil her.

I april 2016 havde Claus Spenster og Mads Palsvig et delt oplæg om "Krig, penge & geopolitik" til et arrangement annonceret på Facebook. Domænet jfk21.dk blev registreret d. 10. juli, 2016.

Claus Spenster figurerer også i denne video på YT fra marts 2015 hvor Ole Dammegård lader til at deltage som hovedtaler i en rundbordssamtale om "falske flag"-operationer. Opdatering 14. juli, 2021: Så fandt jeg den skrevne artikel der følger videoen. Jeg har ikke fået den læst endnu, men syntes det var vigtigt at tilføje den, til senere læsning og opfølgning. Det viser sig at ChaosNavigator og Claus Spenster ikke er den samme person, da det er ChaosNavigator der sidder bag kameraet og filmer, mens Claus Spenster sidder med ved bordet.

Radio Paradigmet

Videoen er at finde på kanalen for noget der kalder sig Radio Paradigmet. En tilhørende blog kan man finde på https://paradigmet.blogspot.com, som har 4 andre blogs tilknyttet brugeren. Her skriver en der kalder sig dels morton_h, og dels ChaosNavigator. Lidt søgen rund omkring viser at morton_h også skriver på http://sitdol.blogspot.com/2011/12/fogh-rasmussen-et-tilbageblik_27.html, samt på https://modsigelsen.wordpress.com/.

På YouTube-kanalen "Radio Paradigmet" kan man finde en lydoptagelse på 1t22m, uploadet i 2015, med Palsvig, og en der i videoens beskrivelse omtales som Radio Paradigmets:

inHouse geopolitiske orakel, CVitch.

Optagelsen fra YouTube-kanalen er indlejret i denne artikel på endnu en blog kædet sammen med paradigmet.blogspot.com, skrevet af en der kalder sig chaosnavigator9.

Det må antages at CVitch er endnu et pseudonym for Claus Spenster. Søger man lidt på CVitch, finder man opslag på domænet sott.net, hvor der ligger tre artikler oprettet under det brugernavn, alle i 2015. Hvis man undersøger sott.net så vurderer mediabiasfactcheck.com dem til at være af lav troværdighed, og konspiratoriel i deres formidling af nyheder. Det er også værd et pointere, at hvem som helst kan lave en konto, og publicere artikler på sott.net.

Nu også som Clauseblitz

  1. august, 2021
Changelog
  • 30. august, 2021: Tilføjet optrædender fra YT lagt online d. 21. august, under navnet Clauseblitz
  • 14 juli, 2021: tilføjede link til den skrevne artikel på https://modsigelsen.wordpress.com/. der følger rundbordssamtalen med Ole Dammegård
  • 27 juni, 2021: Første publicering

More from staniol
All posts